Vi fik oprindeligt anbefalet Engbyg af en revisor vi kendte en smule og derfor inviterede vi Mikael Lindroos til at komme og tale med os i vores sommerhus om de tilbygninger vi gerne ville have lavet og høre om han ville give et tilbud. Vi aftalte en tid i juli 2007
Mit første indtryk af Mikael Lindroos var, at han var en sød og charmerende ung mand, som var ivrig og energisk. Samtidigt virkede han dog også en smule forhastet og det gjorde mig bekymret for om han var en der kunne få alle detaljerne med.
Efter at have gennemgået huset og vist ham vores tegninger mødtes vi igen med ham en uges tid efter, hvor han imponerede mig en del med at have alt skrevet sirligt op i et regneark og med en udregnet tilbud på hele enterprisen. Jeg reviderede mit syn på ham og tænkte at han kunne være en god mand til at få det gjort. Derudover kunne han gå igang inden for en måned og prisen var også rimelig.
Vi lod os lokke af at han kunne starte hurtigt - og i opgangstider i byggebranchen burde vi kunne have sagt os selv at det er et meget dårligt tegn, men vi var så forblændede af at vi kunne komme hurtigt i gang at vi ikke tænkte over det.
De polske håndværkere han havde hyret begyndte til aftalt tid (medio august 2007) og alt virkede i skønneste orden. Vi skulle så ud at rejse og da vi kom tilbage var der sket en hel del mere end vi havde troet, hvilket var både godt og skidt. Det viste sig at de havde revet det gamle skur ned og smidt alt indholdet i det nye - hulter til bulter, selv om det var udtrykkeligt blevet aftalt at vi selv ville sørge for tømningen af det gamle skur, så vi kunne sortere i det. Dette skulle vise sig at være den første i en lang række episoder, hvor aftaler ikke blev holdt eller udført forkert.
Derefter gik det slag i slag med opbygningen af de to tilbygninger og alt så ud til at fungere fint. Pludselig i oktober måned gik byggeriet i stå i over en uge skete der intet og vores genbo, som bor fast i sit sommerhus kunne fortælle at der ikke var sket nogen aktivitet overhovedet. Vi forsøgte forgæves at kontakte Engbyg, lagde utallige beskeder på telefonsvareren og sendte mails. Efter to uger hørte vi fra ham. Det viste sig at han havde været på ferie. Uden at have fortalt os det først.
Aftalen var at tilbygningerne skulle være færdige medio december 2007, men da tiden nærmede sig, viste det sig at Engbyg ikke kunne overholde tidsplanen. Gang på gang blev Mikael Lindroos ved med at love at det nok skulle nås og han lovede at give løbende opdateringer, hvilket dog aldrig skete.
I slutningen af december gennemgik jeg tilbygningerne sammen med min far, som har en del mere forstand på byggeri end jeg selv og min kæreste har. Der viste sig at være flere graverende fejl og mangler: I soveværelset, hvor der er loft til kip, var et af hjørnerne 7 cm kortere i højden end alle 3 øvrige hjørner. Strømmen var ikke blevet ført færdig. I badeværelset var der ikke lagt fliser og der var ingen amaturer sat op. I det lille værelse var træbeklædningen ikke sat op og gulvet var lagt skævt. Dette var bare nogle af de fejl og mangler der var...
Fra midten af december 2007 til slutningen af januar 2008 skete der intet på byggepladsen. Og i januar valgte vi så at holde et seriøst møde med ham. Hvor vi talte et meget stort alvors ord med ham om hvor dårligt byggeprocessen var blevet styret fra hans side, hvor dårlig hans kommunikation med os havde været og hvor elendigt han og hans håndværkere havde behandlet vores sommerhus og have. Fx havde vi placeret alle vores ejendele i den stue der ikke skulle laves noget i, men der var ikke blevet dækket af, så alt var dækket af flere cm byggestøv, fordi håndværkerne havde brugt den anden stue som byggeplads. Ingen af gulvene havde været dækket til, hvilket har ført til flere alvorlige skader på gulvet og køkkenet blev brugt af håndværkerne uden aftale.
Bare et lille eksempel som siger noget om Mikael Lindroos og hans (især danske) håndværkeres moral. I september 2007 åd de samtlige æbler fra vores fire æbeltræer og tog tomater fra vores drivhus. At tage nogle æbler er ok, men at tage samtlige (og vi taler mange kilo æbler) uden tilladelse, er at udvise en stor grad af disrespekt. Mikael slog det hen med et grin, da han blev konfronteret med det og sagde at det nok havde været hans skyld fordi han tog det første...
Monday, July 14, 2008
Wednesday, April 23, 2008
Dårlige erfaringer med Engbyg ApS v/Mikael Lindroos
På denne side vil jeg fortælle om vores erfaringer med Engbyg ApS som bliver ledet af Mikael Lindroos.
Jeg må på det kraftigste advare alle i mod at bruge ham som entreprenør eller til i det hele taget at varetage byggeopgaver. Mikael Lindroos er efter min mening slet ikke dygtig nok til at kunne håndtere byggeprocesser. Mikael Lindroos benytter sig indimellem af ikke-faglærte folk, som laver et meget dårligt stykke arbejde.
Andre som har haft tilsvarende erfaringer er meget velkomne til at skrive!
Subscribe to:
Posts (Atom)